Fysikken bliver levende

title-graphics

Hvordan formidler man et svært fysikemne til en 8. klasse?

Det var min opgave i denne undervisningsfilm, der blev lavet til et digitalt læringsrum. Rummet består af tre storskærme, et lyd- og lyssystem. Det handlede derfor om at finde en fortælleform der udnyttede dette format.
I samarbejde med fysiklæreren udviklede jeg et manuskript, og derefter stod jeg for at designe hele produktionen.

Det var en spændende udfordring at designe grafikken til tre skærme på samme tid. Det krævede, at jeg tog stilling til, hvor publikums øjne skulle være undervejs i filmen. Det brede skærmformat gjorde det oplagt at undersøge, hvordan jeg kunne udnytte seerens rummelige forståelse. Det gav eksempelvis mulighed for sætte modsatrettede emner op på hver sin skærm – eksempelvis stabile vs. ustabile atomer, USA vs. Sovjetunionen.

Fysik er svært. Jeg overvejede længe, hvordan jeg bedst kunne engagere skoleelever i emnet. Inspirationen fandt jeg i den genre af undervisningsfilm, der findes på Youtube. Jeg benytter mig derfor af mikrohistorier, historisk filmmateriale, statistikker, grafiske associationer og mange andre virkemidler.
Og jeg håber, at det har gjort undervisningen sjovere og mere engagerende.

Titel MeWe Space: Hvad er radioaktivitet?
År 2016
Ansvarsområde Research, manuskript og grafisk design